Meinsame Postmenn. Til Afsky og til Skræk!

Etter Stortingsavgjerd av 2dre mai 1885 er det norske Folkemaale godkjent som jamgildt med Dansknorsk.

_ _

Komiteinnstillinga lydde so: ”Regjeringen anmodes om, at træffe fornøden Forføining til, at det norske Folkesprog som Skole- og officielt Sprog sidestilles med vort almindelige Skrift- og Bogsprog.”

Denne Instellinga vart vedteka i Stortinge imot 25 Stemmer. Og Regjeringa samtykte i varme Ordelag. Sea er ogso Landsmaale brukt i Stortingsavgjerder og godkjent av alle Autoriteter. Ette den 2dre mai 1885 kann ingen Embæts- eller Ombudsman nekte aa taka imot Skriv paa Landsmaale. Og det er hans Pligt som loyal Statsborgar og Tenestemann aa lære Landsmaale, soframt det er altfor ukjent for han.

For Folk, som er uppalne eller buande i Bygdene trengs det naturlegvis ikkje nokor serleg Upplæring til aa forstaa vanlege Forretningsbrev. Med lite Grand Godvilje kann dei greide det, um dei so ikkje hev set Landsmaal fyrr. Det fins likevæl endaa ein og annan utigjenom Bygdene, som ikkje hev fylgt med i dei siste Hendingar, men trur, at me endaa liver i den gamle, gode Dansketida. Me raaka no nytt paa ein slik Selle.

Det er ein Postopnar upp i Nordland, er det visst, paa ein Stad heiter Stamsund. Me fekk Bladpengar og Tinging paa Fedraheimen derifraa, underskrive ”Postaabneren”. Me sende daa Blade. Men det kom attende med Paaskrift ”Kan ikke bruges” og andre Paaskrifter. So skreiv me og spurde, kor det var laga, at han hadde betalt til Nytaar og endaa ikkje vilde taka imot Blade.

Til Svar fekk me dette løglege Breve:

”Jeg er i Besiddelse af Deres Skrivelse, som jeg desværre ikke selv har kunnet tyde men som en Maalmand har oversat for mig. Efter hans Mening skal den gaa ud paa at anke over at de mig tilsendte Eksemplarer er bleven tilbagesendte. hvilket De antagelig maa finde Dem i, aldenstund jeg ikke har bestilt Deres Blad for mig hvilket Gud maa bevare mig for nogensinde at gjøre.

Jeg kunde ligesaa godt subskribere paa et Blad skrevet paa kaldæisk eller mesopotamisk. Jeg har som Postaabner for Abonnent N. N. (nemnt med Namn) hersteds rekvireret ham Bladet tilsendt*) hvorfor De intet har med at gjøre at adressere det til mig, hvilket jeg tør have mig heretter frabedet. N. N. har betalt sin Contingent og fordrer sig – ikke Postaabneren dette maa De kunne forstaa Deres Blad tilsendt. Ærb.

Postaabneren.

Det kunne kanskje finnas fleire slike trollute Postkarar, som legg Mein i Vegen for Fedrah. og læt Tingarane tru, at det er Ekspedisjonen, som hev Skulda for, at Blade ikkje kjem rett fram. Difor vil me taka ved Vengjebeine og melde alle slike, som me fær fat paa. Me bed ogso lesarane vaare aa gjæte slike Meinkrekse.

Eksped.

______________

*) Dette er ikkje sant. I” Rekvisisjonsbreve” stod ikkje Namn nemnt. Eks.