421 Arbeidsmelding for 1884, 26.1.1885

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Ligesom jeg ved de foregaaende Aarsskifter har forsøgt at give kort Beretning om mine Arbeider i Aarets Løb, saa skulde jeg ogsaa denne Gang berette noget om disse Arbeiders Gang i det nu forløbne Aar; men ved denne Leilighed kommer jeg nu, som saa ofte forhen, til at beklage, at Arbeidet har gaaet meget seent, og at der i det hele er kun lidet udrettet.
 
Det eneste Arbeide, som er blevet nogenlunde fuldført, er en Samling af Bidrag til Folkesprogets Historie. I Fortalen til min sidste Ordbog havde jeg kortelig omtalt nogle Forfattere, som i de sidste Aarhundreder havde skrevet om vort Almuesprog eller givet Ordsamlinger deraf; og senere er jeg da bleven tilraadet at optage disse Bemærkninger paa ny og bearbeide dem noget mere udførlig, saa at de kunde udgives som en særskilt Afhandling. Dette kunde jeg da ogsaa have Lyst til, saa meget mere som jeg derved vilde faae Leilighed til at benytte meget mere af de mange Optegnelser, som jeg efterhaanden havde gjort af disse Forfatteres Skrifter. Men da jeg nu ogsaa havde en Mængde Optegnelser af Skrifter fra den foregaaende Tid og fornemmelig af det norske Diplomatarium, saa syntes det mig bedst at bearbeide noget af dette Stof og opstille dette som det første Afsnit af den paatænkte Afhandling, saa at det kunde tjene til at give en vis Oversigt af Bogmaalets Overgang fra Norsk til Dansk. Denne første Afdeling skulde altsaa handle om Nordmændenes Behandling af deres eget Sprog i Tiden før Reformationen og især i det 15de Aarhundrede. Den anden Deel skulde omtale enkelte norske Forfatteres Yttringer om Almuesproget og især Forfatternes Brug og Behandling af norske Ord. Og hertil skulde da føies en tredje Afdeling om, hvorledes Sproget har holdt sig hos Almuen, efterat det ikke længere havde det nationale Bogmaal at støtte sig til. Den hele Afhandling er nu paa en Maade færdig og reenskreven, med Undtagelse af et Par Blade i Slutningen, som jeg ikke fik færdige til Aarets Udgang. Det hele er imidlertid meget kortfattet, saa at det ikke just vil blive nogen stor Bog; maaskee kunde det ogsaa blive optaget i et eller andet af vore Tidsskrifter.
 
Næst efter dette havde jeg tænkt at fuldføre et andet Arbeide, som ogsaa har været nævnt i en af mine tidligere Beretninger, nemlig en Fortegnelse over Dyrenes norske Navne i Lighed med den Fortegnelse over norske Plantenavne, som jeg for nogle Aar siden lod udkomme i Trykken. Disse Plantenavne have mange ønsket at see optrykte og udgivne for sig selv; imidlertid vilde jeg dog lade dette staae hen, indtil jeg kunde faae Leilighed til at udarbeide en lignende Fortegnelse over Dyrenes Navne, saa at det hele kunde blive en Opstilling af samtlige norske Benævnelser for baade Dyr og Planter, altsaa et Slags naturhistorisk Navnebog. Hvad der mest har tilskyndet mig til dette Forsøg, er den Omstændighed, at de naturhistoriske Navne blive saa skjødesløst behandlede i vore Bøger og Blade, idet man deels optager et af de ubekvemmeste norske Navne, og deels opstiller Navnet i den sletteste Dialektform. Et foreløbigt Udkast til en norsk Navneliste for Dyreriget har jeg allerede i lang Tid havt, og jeg har endog et Par Gange omarbeidet samme paa Grund af de Forandringer, som efterhaanden ere tilkomne i den systematiske Ordning; men alligevel har der altid været noget dunkelt og uvist, som jeg behøvede nøiere Oplysning om. I forrige Aar (1883) foretog jeg endog en Reise i denne Hensigt, og i det sidste Aar havde jeg ogsaa tænkt paa noget lignende; men i den Tid, som var bestemt til Reisen, var jeg uheldigviis besværet af en langvarig Øiensvaghed, saa at Planen maatte opgives. Alligevel kunde nok denne Fortegnelse fuldføres med det Materiale, som nu er forhaanden; og om der ogsaa skulde mangle adskilligt i Fuldstændighed eller i videnskabelig Nøiagtighed, kunde dog Forsøget endda være til Nytte, ialfald som Grundlag til en senere Bearbeidelse.
 
Imidlertid faar jeg da ikke forglemme det Arbeide, som mange nu ville ansee som det nødvendigste af alle, nemlig Fuldførelsen af den dansk-norske Ordbog. Et foreløbigt Anlæg dertil er rigtignok fuldført og var allerede afsluttet for halvandet Aar siden; men dette Udkast behøvede en grundig Bearbeidelse, og dermed er jeg desværre endnu ikke kommen i Gang, deels fordi jeg gruede for Arbeidets Langvarighed, og fordi der var andre Arbeider, som kunde blive snarere færdige, deels ogsaa derfor, at jeg havde ventet paa lidt mere Materiale af de Ordsamlinger, som ere gjorte i de sidste Aar og som endnu ikke ere komne for Lyset. Desuden har jeg da ogsaa nogen Mistillid til mig selv ved dette Arbeide, fordi jeg saa ofte finder Feil i de Oversættelser, som jeg forhen har foreslaaet; det hender mig ikke sjelden, at naar jeg det ene Aar har opstillet en Oversættelse af visse fremmede Udtryk, saa finder jeg et andet Aar, at denne Oversættelse netop var uheldig, og at der vilde findes en langt bedre Udvei. Men dette er da noget, som vel altid vil finde Sted og som altsaa ikke burde afskrække fra et Forsøg til en endelig Fuldførelse af det paatænkte Arbeide.
 
Som en Aarsag til, at Arbeidet i dette Aar har havt saa liden Fremgang, kan jeg ogsaa anføre, at jeg i de sidste Tider har faaet saa meget at bestille med Gjennemsyn af andre Forfatteres Skrifter, blandt andet af Manuskripter fra det Norske Samlag og fra Vestmannalaget. Saadanne Gjennemsyn kunde nok rettelig affærdiges, naar der ikke blev saa mange skriftlige Bemærkninger at gjøre ved de forelagte Skrifter; men disse Bemærkninger optage ofte altfor megen Tid og ere desuden en kjedelig Bestilling, da man saa ofte maa gjøre de samme Bemærkninger ved det ene Skrift som ved det andet.
 
En anden Aarsag til Arbeidets Forsinkelse er det ogsaa, at jeg til visse Tider, især i den koldeste og mørkeste Aarstid, er saa ilde skikket til at skrive, da nogen Svækkelse paa Synet, saavelsom en gammel Svaghed i Fingrene ofte gjør, at Skrivning falder mig besværlig. Dette er da noget uheldigt, da der, foruden det forhen omtalte, endnu var meget, som jeg havde tænkt at skrive, blandt andet min Afhandling om Landsmaalet med Advarsel mod alt det Fuskerie, som idelig vil indsnige sig deri fra det forfuskede Bymaal, hvorved der saa gjerne vil danne sig et Gadesprog, som hverken er norsk eller dansk. Imidlertid maa jeg da først og fremst tænke paa en Fuldførelse af de nødvendigste Arbeider, og saa faar det da beroe paa, hvorvidt der vil levnes mig Tid og Kræfter til at bringe disse Sager til nogen Fuldendelse.
 
Christiania den 26de Januar 1885.
 
Ærbødigst
I. Aasen  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopi­bok II, nr. 40, og serskild kladd.
 
- Dyrenes norske Navne] det finst nokre lister og oppteikningar til dyrenamn m. m., sjå òg NMB s. 34 ff.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009