406 Anders Hovden, 14.4.1883

Til A. Hovden.
 
Det glæder mig at høre, at du dog slap nogenlunde godt fra det Uheld, som traf Skibet paa din Hjemreise; jeg var nemlig ræd for, at det kunde have slemme Følger for Helbreden. Idet jeg nu læste dit Brev om Reisen, blev jeg mindet om, at jeg for længe siden burde have skrevet dig til om en vis Forhandling fra den Tid, da du reiste fra Byen. Jeg fik nemlig et Besøg af en Madame Gaarder, som fortalte, at hendes Slægtning eller Medboende, Md. Bentsen, var syg og desuden var kommen i Knibe, saa at hun ikke kunde betale for sig, og det truede med, at hun skulde blive udjaget af Huset. Denne Md. Bentsen havde i nogen Tid været din Værtinde, og fra denne Tid skyldte du hende 25 Kroner; dersom hun nu havde havt disse Penge, kunde hun nogenledes have klaret sig. Jeg vidste den Gang ikke, om du allerede var reist, og derfor gik jeg da ned i Munkedamsveien og spurgte paa flere Steder der hvor jeg troede, at du skulde boe; men der var ingen, som vidste noget om dig. Imidlertid kom Md. Gaarder igjen og medbragte da en Skrivelse fra en Student Aursnæs, som boer der i Huset, og som ogsaa bekræftede hvad hun havde sagt. Og da jeg nu syntes, at der ikke var Grund til at mistænke Vedkommende for noget uærligt, saa lod jeg Md. Gaarder faae 25 Kr. og fik hende til at skrive en Kvittering for Modtagelsen.
 
Dersom du træffer sammen med Jon Bjørdal, saa beder jeg at hilse ham fra mig. Jeg fik i Vinter et Brev fra ham og dermed en Vise af O. Følsvig om den politiske Strid i Landet. Da der havde været Tale om, at denne Vise skulde sættes ind i "Fedraheimen", saa leverede jeg den til Bogtrykker Olsen, for at han og Student Mortensen kunde see paa den; men jeg troede just ikke, at de vilde have den ind i Bladet, da de nu havde havt saa meget før om denne Strid, og naar saadanne Sager skulde behandles paa Vers, da maatte det være et stort Mesterstykke, om det skulde gjøre nogen Virkning. Og efter nogle Dage fik jeg da ogsaa Visen tilbagesendt. Jeg burde maaskee nu have sendt den tilbage til Jon Bjørdal; men jeg har ikke troet, at Sagen var saa særdeles vigtig. Forøvrigt skulde jeg vel have skrevet baade til ham og til flere derhjemme; men der bliver aldrig Tid til slige Udretninger, og desuden falder det mig altid besværligt at skrive Breve.
 
Jeg takker for Efterretningen om mine Slægtninger og beder at hilse dem, hvis Leiligheden kunde falde saa. Og saa ønsker jeg da, at du fremdeles maa leve vel.
 
Kristiania den 14de April 1883.
 
I.Aasen
 
Utanpå: Til/Student Anders Hovden/i Ørsten/Søndmøre.
Betalt.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. utlånt av Øystein Hovden, Vang (brevet før prenta i A. Hovden: «Ivar Aasen i kvardagslaget», Trh. 1913, s. 34-36, 2. utg. 1944, s. 40-42). Av brevet finst ein serskild kladd.
 
- Frå åra 1883 til 1894 ligg det føre 10 brev til I. Aa. frå A. H. Den 2. april 1883 fortel A. H. om heimferda frå Oslo, då han forliste. Han siterer «noget jeg rimede for 3 aar siden paa reisen hjemover en fager sommernat omtrent paa samme sted:
 
Langt bortai fjella dei blaa 
langt bortai skoganne smaa 
der ligge ein gar 
mylla aasar og skar, 
og der er no mi elskade mor! 
 
Naar sola ho sloknar i hav, 
og jora ligg still som ei grav, 
daa bankar i bryst 
mit hjærte af lyst 
til aa reise langt bort til ho mor! 
 
Men sola ho skjine so blidt 
og maanen han kjeme so tidt, 
og stjerninne smaa / paa himmela «staa», 
det ser baade eg og ho mor. 
[Dette må vera noko av det fyrste A. H. skreiv på landsmål].
 
- Frå Stockholm fortel han 25. april 1889 og takkar I. Aa. for all hjelp. «Hvis ikke du havde været saa snild mod mig saa havde jeg hverken været her eller andetsteds med slig hygge som nu». Den 17. okt. s. å. fortel han nytt frå Ørsta, m. a. om I. Aa.s skyldfolk. «Jeg har holdt en del foredrag af historien og nogle om dikterne; folk, især gamle folk, kjærringer og jenter, forarges over slig verdslig virksomhed». 
 
- Den 4. jan. 1890 kan han helsa frå I. Aa.s lesarkameratar, Per Langstøyl (Kolås) og Ola Lianes. «Den som kunde være hos dig undertiden og kvikke dig op! Men jeg var altfor stille oppe hos dig. Jeg sad der og var kjedelig, fordi jeg havde stor ærbødighed for dig, så jeg ikke turde slippe mig løs». 
 
- Den 13. jan. 1891 fortel A. H. at han er «fastlønnet prædikant» og preikar i alle kyrkjer på Sunnmøre. «Gladest er jeg, fordi jeg her kan få bruge mit morsmål, som jeg aldrig har sviktet - ikke engang i Kristiania. Jeg har talt på målet i 9 kirker på Søndmøre.» Både prestane og folket tek vel mot han og «ser til sin forbauselse, at det igrunden går godt an at bruge målet, selv fra «den hellige prædikestol». Om I. Aa. heiter det at «udover landet elskes du, og du får også din tale så sikkert som nogen ved festlige sammenkomster».
 
- Den 5. aug. 1891 bed han I. Aa. til bryllaupet sitt. «Sida han far slokna, hev eg ikkje nokon eg heilder vilde hava nærinnaste då enn dykker tvo [mora og I. Aa.]. «Eg hev fåt mange til å elska målet sit, og dei flestalle toler det frå preikestolen». Den 17. mai 1892 og 23. mai 1893 fortel A. H. om liv og arbeid på Lista.  Eit brev fra 3. aug. 1893 er prenta i «Tillegg nr. 1». 
 
- Den 18. nov. 1893 skreiv han: «Her sender jeg dig en bog [«Laak Lagnad»], som jeg «surpede» sammen ivår. Jeg har nu gjennemlæst den, så jeg ved ikke, om jeg tør sende den til Norges kræsneste næse og grammeste kritikus! For her er så fælt mange trykfeil og inkonsekvenser». Han retta og sende inn til M. Litleré utklyppa frå bladet «Firda», men desse vart det ikkje teke omsyn til ved prentinga. No vil han granska I. Aa.s NG og NO og såleis setja seg inn i landsmålet. 
 
- Den 15. aug. 1894 fortel A. H. at han har skrive ei ny bok. «Giv eg kunde skriva nokot, som du tykte um, so vart eg glad». I alle brev frå A. H. fortel han om arbeid og huslyd, og han takkar alltid I. Aa. for all hjelp og stønad han har fått frå honom.
 
- Anders Hovden (1860-1943), cand. theol. 1886, fekk i studietida hjelp av I. Aa., noko A. H. heile livet var han mykje takksam for, og ved fleire høve skreiv han òg om samværet sitt med I. Aa. (sjå m. a. «Attersyn», 1926, «I. Aa. i kvardagslaget», og Minneskrift, serleg s. 209 ff.)
 
- Student Aursnes] Peter Andreas Aursnes (1850-1928), frå Sykkylven, studerte ei tid i Oslo, utvandra 1887 til Minneapolis, tok der lækjareksamen.
 
- Jon Bjørdal] fortel i udatert brev [1883] at han har drive og lese til studenteks., men vart sjuk. Han sender ms. til eit dikt av O. E. Fylsvik.
 
- O. Følsvig] Ola Eliasson Fylsvik (1833-1908), bonde og diktar (sjå m. a. Per Aarviknes: «Ætt og minne», s. 125 ff.), skreiv i 1880-åra fleire politiske og satiriske dikt, nokre er prenta i boka hans «Vaarblomster», Molde 1888 (nokre av dikta er på landsmål).
 
- Student Mortensen] Ivar Mortensson Egnund (1857-1934), cand. theol. 1883, forfattar, bladstyrar i «Fedraheimen» 1883-89, seinare prest.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009