403 Arbeidsmelding for 1882, 25.1.1883

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Idet jeg herved skal give en kort Beretning om mine Arbeider i det forløbne Aar, maa jeg forud bemærke, at disse Arbeider for det meste kun er en Fortsættelse af noget, som var forhen begyndt, og at ikke noget deraf er blevet afsluttet eller kommet for Lyset.
 
Det foreløbige Udkast til den dansk-norske Ordbog, som er brevet omtalt ved foregaaende Leiligheder, er ogsaa i dette Aar blevet fortsat og kommet et betydeligt Skridt fremad; men alligevel staar dog en god Deel endnu tilbage. Og derved er da ogsaa at mærke, at dette Udkast kun er et simpelt Ordregister med Tilføielse af et Par Ord som Oversættelse for hvert af de i Registeret opstillede Ord. Der mangler altsaa en nærmere Bearbeidelse med Tilføielse af visse afvigende Betydninger og visse særegne Talemaader. Dette Arbeide gaar altid meget seent og har visse Vanskeligheder, blandt andet derved, at man saa ofte ikke kommer til at træffe paa det rette Ord, som skulde bruges til at oversætte med. Dette havde jeg da ogsaa forberedt mig paa, idet jeg for nogle Aar siden foretog mig at opstille det norske Ordforraad i en ny Ordning, saaledes at Ordene kom til at staae i visse Rækker eller Grupper efter deres Betydning. Imidlertid blev det en Feil ved denne Opstilling, at de enkelte Grupper bleve altfor store, da jeg nemlig ikke gav mig Tid til at stille dem i flere Smaagrupper, saaledes som det bedst kunde behøves, naar Samlingen skulde benyttes. Men alligevel kommer dog dette Forarbeide mig jævnlig til Nytte, naar der spørges om Udtryk for et og andet Begreb, som er noget vanskeligt at betegne.
 
Blandt andre Sager, hvortil nogen længere Tid er bleven anvendt, kunde jeg nævne endeel Optegnelser om Brugen af norske Ord hos ældre Forfattere, især nærmest efter Reformations-Tiden. Af saadanne Optegnelser har jeg længe havt en Samling, og denne er da ogsaa i dette Aar bleven forøget, blandt andet ved et Gjennemsyn af Biskop Jens Nielsens nylig udgivne Visitatsbøger fra 1574 og følgende Aar. Der har været Tale om, at endeel af disse Optegnelser burde bearbeides til en Afhandling for et eller andet Tidsskrift, og dette kunde da ogsaa have sin Nytte; imidlertid har der endnu ikke været Leilighed til nogen saadan Bearbeidelse.
 
Ved Siden af disse Samlinger fra den nyere Tid har jeg ogsaa af og til fortsat mine Optegnelser af Ord og Talemaader af det gamle Sprog. Blandt andet har jeg i længere Tid samlet Ordsprog af de gamle Skrifter, og tilsidst besluttede jeg ogsaa at afskrive disse Ordsprog og sætte dem i samme Ordning som i min sidst udgivne Ordsprogsamling. Dette Arbeide er da ogsaa udført, saa at jeg nu har en ordnet Samling af de gammelnorske Ordsprog med Henviisning til de Skrifter, hvoraf de ere tagne. Denne Samling kunde gjerne være udgiven paa Prent; imidlertid er den vist ikke endnu fuldstændig, da der nemlig er enkelte Udgaver af gamle Skrifter, som jeg ikke hidtil har havt ved Haanden.
 
Da jeg i forrige Aar blev underrettet om, at der i Videnskabsselskabets Bibliothek i Trondhjem skulde findes et Par gamle Ordsamlinger, som jeg ikke før var bleven opmærksom paa, foretog jeg i August Maaned en Reise til Trondhjem for at see paa disse Skrifter. Det ene af dem fandtes at være en temmelig stor Ordsamling fra det nordenfjeldske, skreven omtrent som ved 1770 eller 80, men uden nogen Angivelse af Tiden eller Nævnelse af Forfatteren. Det meste af Bogens Indhold er rigtignok nu bekjendt; men det vilde have været mig til mere Nytte, om jeg havde kjendt denne Samling for 30 Aar siden. - Det andet Haandskrift indeholder endeel Optegnelser af Markus Schnabel, og jeg gjorde mig da ogsaa nogen Forventning om, at man maaskee her kunde finde noget Udkast til en Fortsættelse af Schnabels fortræffelige Afhandling om Hardanger-Maalet , som findes indført i Selskabets Tidsskrift af 1784. Dette var imidlertid ikke Tilfældet. De forefundne Papirer indeholde nærmest et Forarbeide til den trykte Afhandling og forøvrigt en Mængde Optegnelser af det gamle Sprog, som Forfatteren med Møie havde samlet efter de ringe Hjælpemidler, som han den Gang havde ved Haanden. - Ved denne Leilighed havde jeg ogsaa tænkt at see noget nærmere paa Wille's Ordsamling fra Telemarken, som ellers skal være heelt optagen i Hallagers norske Ordsamling (af 1802) ; men dette Haandskrift var for Øieblikket ikke at finde i Bibliotheket, og saaledes blev der da ikke Leilighed til noget Eftersyn.
 
Da det "norske Samlag" i dette Aar havde modtaget en Oversættelse i Landsmaal af et Par af de bibelske Bøger, nemlig Pauli Brev til Romerne og Markus Evangelium, har jeg efter Anmodning været behjælpelig ved Bedømmelsen af disse Oversættelser, nemlig forsaavidt Valget af de norske Ord og Brugen af de bedst begrundede nationale Udtryk angaar. I denne Henseende have saadanne Arbeider visse Vanskeligheder, saafremt man vil søge at undgaa enhver Udtryksmaade, som kun er bleven bekjendt af Bøger og ikke tilhører Landets eget Sprog. Imidlertid syntes jeg dog, at Oversætterne allerede havde gjort sit Arbeide med saa megen Dygtighed og saa god Oversigt af det nationale Ordforraad, at jeg egentlig kunde ansee det som en Fornøielse at tage Deel i dette Eftersyn af Arbeidet.
 
Jeg har ved en foregaaende Leilighed omtalt, at jeg engang agtede at skrive en Fortegnelse over de norske Navne paa Dyr og Fugle med mere, og at denne Fortegnelse da skulde sammenføies med en ny Udgave af de forhen udkomne norske Plantenavne. Og da det nu gaar meget skjødesløst med Brugen af de naturhistoriske Navne i vore Skrifter, idet man ofte kun faar see en misforstaaet eller forvansket Dialektform i Stedet for de rigtigste norske Navne, saa forekommer det mig, at en ordentlig Sammenstilling af disse Benævnelser netop nu maatte være til Nytte for vore Naturkyndige, forsaavidt de virkelig ønske at bruge norske Benævnelser i sine Skrifter. Imidlertid faar jeg nok ikke snart nogen Leilighed til at tage fat paa dette Arbeide, da der ellers er saa meget andet at gjøre; blandt andet tales der allerede om en ny Udgave af den norske "Navnebog", som da ogsaa kunde behøve adskillige Tillæg og Forbedringer. Og hertil kommer da ogsaa, at det altid gaar saa seent med mit Arbeide, især i Vintertiden, da Dagslyset varer saa kort, og da det ogsaa, paa Grund af en gammel Svaghed i Fingrene, ofte falder mig meget besværligt at skrive.
 
Det nødvendigste bliver nu at afslutte det omtalte Udkast til den dansk-norske Ordbog og dernæst begynde paa en nærmere Bearbeidelse af dette Udkast, for at der engang kan foreligge noget, som er nogenlunde skikket til at udgives i Trykken.
 
Christiania den 25de Januar 1883.
 
Ærbødigst
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopi­bok II, nr. 38, og eit utkast.
 
- Optegnelser] sjå merknad til Br. nr. 393. Til det kjem oppteikningar frå «Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og Reiseoptegnelser 1574-1597», 1880-85.
 
- Ordsprog af de gamle Skrifter] sjå merknad til Br. nr. 375.
 
- Par gamle Ordsamlinger] I. A. fekk opplysning om dette av J. Belsheim (sjå boka hans «Ivar Aasen», 1901, s. 38) og gjorde i Trh. oppteik­ningar frå to mss. etter Marcus Schnabel (sjå merknad til Br. nr. 258 og «Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1952», s. 23 f. og Bidrag s. XI), og frå eit anonymt ms. visst nok etter J. E. Gunnerus (sjå «Festskrift til A. B. Larsen», 1924, s. 98 og 190 ff., og Aarbøger etc. s. 24).
 
- Wille's Ordsamling] sjå merknad til Br. nr. 258.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009