393 Arbeidsmelding for 1881, 25.1.1882

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Naar jeg herved skal forsøge at give en Beretning om mine Arbeider i det forløbne Aar, befinder jeg mig i det samme Tilfælde som saa ofte forhen, at jeg nemlig ikke har noget synderlig nyt at melde om, idet de Arbeider, som her kunne komme i Betragtning, allerede for det meste ere omtalte eller nævnte i tidligere Beretninger.
 
Et af disse forhen omtalte Arbeider har jeg dog endelig nu faaet fra Haanden, nemlig den nye Udgave af de norske Ordsprog. Den egentlige Bearbeidelse af denne Udgave var rigtignok allerede færdig i det næstforegaaende Aar, men alligevel blev der dog endnu meget at gjøre med Gjennemsyn og Forbedringer, førend Haandskriftet kunde overlades til Trykken. Ved Benyttelse af nogle tilkomne Samlinger, som ere nærmere omhandlede i Bogens Fortale, er Indholdet i denne Udgave blevet ikke ubetydelig forøget; og jeg havde derfor ventet, at den nye Udgave skulde blive noget større end den forrige; men alligevel er den bleven endog lidt mindre end den gamle Udgave. Dette kan for en Deel grunde sig derpaa, at enkelte tvivlsomme og ubetydelige Ordsprog denne Gang bleve udeladte, og enkelte Anmærkninger bleve satte med mindre Skrift; men fornemmelig grunder det sig dog paa den nye Opstillingsmaade, hvorved alle de gamle Afdelinger med deres særskilte Overskrifter her ere bortfaldne, og altsaa betydeligt Rum er blevet indsparet.
 
I det næst foregaaende Aar havde jeg endelig begyndt paa et foreløbigt Udkast til den dansk-norske Ordbog, som har været saa længe paatænkt og omtalt. Dette foreløbige Udkast er da ogsaa for en Deel blevet fortsat i det nu forløbne Aar, men er imidlertid ikke synderlig langt fremskredet, da det, især medens Ordsprogenes Trykning foregik , maatte indtil videre lægges til Side. I Forbindelse hermed kan jeg ogsaa bemærke, at dette Ordsprogs-Arbeide falder mig temmelig møisomt i den mørke Aarstid, blandt andet derved, at de Ordbøger, som vare bekvemmest at have ved Siden til Eftersyn ved Ordenes alfabetiske Opstilling (saasom Borrings dansk-franske og Grønbergs dansk-tydske Ordbog) ere alle trykte med meget fiin Skrift, som falder besværlig for svage Øine. Det er altsaa at vente, at dette Arbeide vil gaae meget seent; imidlertid bør det dog fortsættes, for at man dog engang kan have idetmindste et foreløbigt Grundlag til en saadan Ordbog.
 
Dernæst har jeg ogsaa anvendt nogen Tid til Optegnelser om Brugen af de norske Ord hos ældre Forfattere, især Peder Clausson og Peter Dass, af hvis samlede Skrifter der nu endelig er kommet nye og bekvemme Udgaver. Af adskillige andre Forfattere har jeg ogsaa forhen gjort lignende Optegnelser, og det kunde maaskee være tjenligt at bearbeide en Deel af disse Optegnelser til almindelig Benyttelse. Der har været Tale om, at man skulde have en liden Afhandling om disse ældre Forfatteres Brug af norske Ord, og at et saadant Stykke skulde optages i det Tidsskrift, som den nye Forening for Folkesprog og Folkesagn har agtet at udgive. Ved en saadan Leilighed kunde da disse Optegnelser komme til en passende Benyttelse; imidlertid er nogen Bearbeidelse af dette Materiale endnu ikke foretagen.
 
Ellers har jeg nu som i de foregaaende Aar faaet adskilligt at bestille med at give Svar paa Breve om visse Navne og især om Gaardsnavne. Dette er nu ofte en meget vanskelig Sag, da mange af vore Gaardsnavne ere saa dunkle, at nogen paalidelig Forklaring neppe kan gives; imidlertid er det naturligt nok, at Folk ere nysgjerrige efter at vide saa meget som muligt om deres Betydning. Det har ellers ofte kommet mig til Nytte, at jeg for nogle Aar siden foretog mig at samle de mærkeligste gamle Stedsnavne og føre dem sammen i et enkelt Register med Henviisning til de gamle Skrifter hvori de forefindes. Rigtignok hjælper dette ikke altid til nogen Forstaaelse af Navnenes Betydning; men saa er det dog altid en Fordeel at kunne paavise Navnenes gamle Form, da denne sædvanlig er mere fuldstændig og uforvansket og tildeels ogsaa mere forstaaelig.
 
Det har tidligere været omtalt, at det kunde være nyttigt at have vore naturhistoriske Navne opstillede i en sammenhængende Række til Udgivelse som et Skrift for sig selv. Jeg har derfor stundom tænkt paa at gjøre en Fortegnelse over Navnene paa de her i Landet bekjendte Dyr og at sammenføie denne Fortegnelse med en ny Udgave af de norske Plantenavne, som jeg for en tyve Aar siden fik indførte i Tidsskriftet "Budstikken", og som senere ofte ere blevne efterspurgte, idet man ønskede at have denne Fortegnelse særskilt aftrykt. Da jeg nu altid har fundet særdeles Fornøielse i Naturhistorien, saa har jeg forhen baade een Gang og flere gjort Fortegnelse over Dyrenes norske Navne med Tilføielse af de tilsvarende systematiske Navne, saavidt disse vare mig bekjendte; men jeg har dog anseet det for tidligt at udgive noget saadant, da der altid var enkelte Dyrearter, hvis rette Benævnelse i Natursystemet jeg ikke var rigtig vis paa. I den senere Tid har jeg alligevel tænkt, at om en saadan Fortegnelse ikke just havde noget videnskabeligt Værd, kunde den dog alligevel være til Nytte. De tvivlsomme Punkter skulde jo netop betegnes som tvivlsomme, og dette kunde da lede til, at Sagen senere blev bedre forklaret. Jeg kunde saaledes nok have Lyst til at udføre denne Tanke; men nogen Begyndelse dertil er endnu ikke gjort.
 
Det kunde vel ogsaa være nødvendigt at skrive noget mere om Folkesproget i Almindelighed, og dertil vil der vel ogsaa nu blive bedre Leilighed, efterat det er bestemt, at der skal udgives et Tidsskrift for saadanne Sager. Jeg veed imidlertid ikke, om jeg kommer til at give noget synderligt Bidrag dertil, da der er saa meget, som jeg havde tænkt at gjøre, og som jeg dog ikke kommer rigtig i Gang med, blandt andet derfor, at det stundom, og især i de korte Vinterdage, falder mig noget besværligt at skrive. Det nødvendigste vil nu være at fortsætte Udkastet til den førnævnte dansk-norske Ordbog, og om jeg saa til en Afvexling ved Siden deraf kan forsøge paa noget andet af de paatænkte Arbeider, vil meget beroe paa, hvorvidt Helbred og Kræfter vil give Leilighed dertil.
 
Christiania den 25de Januar 1882.
 
Ærbødigst
Ivar Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopi­bok II, nr. 37, og serskild kladd.
 
- Ordsprog] sjå merknad til Br. nr. 375.
 
- Optegnelser] m. a. frå P. Dass: «Samlede Skrifter», 1-3, utg. ved A.E. Erichsen, 1874-77, og Peder Claussøn Friis: «Samlede Skrifter», 1881, utg. ved G. Storm (sjå elles Bidrag s. VI og fl. stader, og merknad til Br. nr. 258 og Br. nr. 403)
 
- Forening] etter opptak av Moltke Moe vart det i 1881 sendt ut ei innbyding (m. a. underskriven av I. Aa.) om å skipa ei «Forening for norske dialekter og folketraditioner», som fekk namnet «Norvegia» (skipa 21. april s. å., 770 medlemer) og som skulle gje ut eit tidskrift med same namn, red. M. Moe og J. Storm (sjå òg Br. nr. 407 med merknader og K. Liestøl: «Moltke Moe», 1949, s. 54). «Norvegia» bd. 1, 1884 og 1902, bd. 2, 1908. I. Aa. vart heiderslagslem i laget (sjå brev 17. nov. 1881 som er prenta i «Tillegg nr. 1», brev nr. 24).
 
- Prenta arbeid av I. Aa. frå 1881 var elles: «Upp og ned» [dikt], prenta med forfattarmerket I. i «Lauv-duskar» IV, 1881, s. 166-68.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009