389 Ole Hansen, 9.11.1881

Til O. Hansen i Sandefjord.
 
Det kom til at vare længe før De fik noget Svar paa Deres Brev. Jeg havde i den sidste Tid megen Travlhed med at komme til Ende med en Bog som var under Trykning, og saa turde jeg ikke tænke paa andre Ting, førend dette var nogenledes overstaaet.
 
Det omhandlede Navn er et af dem som see ud til at være meget simple, men som dog have sin særegne Vanskelighed. Sagen er, at det findes i gamle Skrifter i en Form som er ganske forskjellig fra den nu brugelige. Efter al Rimelighed er "Kamfjord" det samme Sted, som før har været kaldt Kambafiol og saaledes har Prof. Munch ogsaa opfattet det naar han i sin Beskr ivelseover Norge i Middelalder en, Side 177 anfører "Kambafjöl (Kamfjor)". Navnet findes paa to Steder i Øysteins Jordebog. Det første Sted findes i den trykte Udgave Side 56, hvor Biskop Øystein efter en Visitats i A aret1398 opregner det Jordegods, som tilhørte Sanda kirkja og som omfatter omtr. 40 Gaardeparter, hvoriblandt: Jáberg, Helgarud, Hesistad, Kambafioll , Emundarud, Hanaholm, Frøyberg o.s.v. Det andet Sted er Side 195, i en Opregning af de Gaardeparter, som tilhørte Hospitalet i Tunsberg, hvoriblandt findes: "I Sandæ sokn i Valløynni i øystre Kambæfiol 3 Markabol" og "i vestre Kambæfiol 2 Markabol".
 
Desuden findes Stedet ogsaa nævnt i det norske Dipl. 4de B indS. 130, hvor der findes et Brev fra 1554, som er et Uddrag af et Brev fra 1319 og handler om Jordegods som var givet til Hospitalet i Tunsberg. Dertil hørte blandt andet "I Sandhe herett: Kamffiol synste 3 Markebol", og "vestre Kammeffioll 2 Markebol". Det sidste er rigtignok fra den Tid, da man fuskede mest i Sproget, og Navnet er vist meget afvigende fra Originalen af 1319; men alligevel passer dog den nye Form nogenledes til den gamle i Øysteins Jordebog.
 
Dette er da alt, hvad jeg har forefundet om dette Sted. Man seer altsaa, at Navnets første Deel er et tydeligt Ord, hvad enten dette da skulde betyde en Bjergryg eller et andet Slags "Kamb". Derimod er det Navnets sidste Deel som sætter os i Forlegenhed. Det kunde synes simpelt nok at opfatte det som Fjøll (d.v.s. Fjelde) eller ogsaa som Fjøl; men da bliver det høist besynderligt, at dette ikke skulde have efterladt sig noget Spor i den nuværende Udtale. Noget saadant Ord som Fjól kjendes ikke i det gamle Sprog; og at Fjól allerede i den gamle Tid skulde være kommet i Stedet for Fjord, synes reent urimeligt; da en saadan Overgang som Fjord til Fjól hverken findes i Øysteins Jordebog eller i Skrifter som ere meget yngre.
 
Jeg veed altsaa ikke noget videre at sige om denne Ting og tør heller ikke yttre nogen Gisning; thi ogsaa en Gisning bør have en rimelig Grund, og hvis den ikke har det, er den værre end intet, da den nemlig indtil videre staar i Veien for en bedre Opfatning.
 
Christiania den 9de November 1881.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
/findes/ ~ er - /ogsaa .... Dipl/ ~ [hkl ÷] - Hospitalet < Lares - i Tonsberg - meget ~ [m.l.:] /størst/ - /bliver det/ ~ vilde det - /synes/ ~ er - /yttre/ ~ gjøre
 
- I udatert brev [som I. Aa. tok mot 22. okt. 1881] spør O. H. etter tyding på namnet Kamfjord ved Sandefjord.
 
- Nokre oppteikningar av I. Aa. om namnet finst på ein kladd til Br. nr. 393.
 
- Om Kamfjord sjå NG bd. VI, s. 276.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009