380 Georg Grieg, 11.3.1881

Til G. Grieg i Bergen.
 
Som Veiledning til at finde et passende Ord for Geographie veed jeg neppe noget mere at anføre, end hvad De formodentlig selv allerede har tænkt eller gjættet paa. Alle disse "Graphier" el lerBeskrivelser volde os Besvær, fordi vi ikke finde nogen norsk Betegnelse, som svarer til "beskrive". Og det er da ogsaa et kunstigt Ord, som vistnok kun er dannet efter det latinske describere ,ligesom det engelske describe. Hvis det nu ellers kun skulde betyde at skrive om en Ting, da kunde vi maaske hjælpe os noget med samme Ord og saaledes sige f. Ex. Landskrift eller Jordskrift. Men at "beskrive" en Ting er ogsaa noget, som vi kunne gjøre med bare Ord og uden at skrive; det er altsaa noget mere simpelt eller naturligt, og derfor er det Skade, at vi ikke have noget passende Ord for det. For dette Begreb (at beskrive noget) have vi kun saadanne Udtryk som "segja kor det er laget, tala um kor det er skapt, fortelja kor det er" og deslige. Dette kan være godt nok, men saa kan vi ikke danne noget Subst antivderaf; det maatte da blive noget som Lagsegn, Skapsegn, el lerSkaplysing. (Islænderne kalde det blot Lysing). Imidlertid kunde Begrebet ogsaa opfattes som: kundgjøre el lergive Kundskab om eller lære; og hertil høre et Par Ord som før have været foreslaaede, nemlig Landlæra og Landkunna, el lerJordkunna; de sidste passe netop sammen med Tydsk Länderkunde og Holl andskLandkunde, eller Jordkunna ligt T ydskErdkunde, Holl andskaardrijkskunde; dog vilde rigtignok det sidste passe bedre til Geologie. Eller hvis man kun vil opfatte Sagen som en Fremviisning og Betragtning, kunde man ogsaa tænke paa: Jordsyning, Jordskoding, Landskoding el lerlignende. Jeg veed ikke hvilken af disse Benævnelser jeg vilde foretrække; for Øieblikket synes jeg, at Landkunna vilde passe bedst, endskjønt der altid kunde være noget at udsætte paa dette som paa de øvrige.
 
Imidlertid forekommer det ogsaa mig, at en Geografie ikke just nu vilde være det heldigste til at forsøge med i Landsmaalet. Allerede de mangfoldige fremmede Navne ville give Bogen et fremmedt Udseende, og dertil kommer da ogsaa, at der bliver saa mange andre fremmede Ting at omtale og fremmede Ord at oversætte, saa at Arbeidet vil blive vanskeligt, saafremt man vil holde nogenlunde reent Sprog. Men Folk ere nu meget ivrige for at drive noget frem; her hos os har man ogsaa drevet paa med at forberede en B ibeloversættelse. Jeg synes det er for tidligt i en Sprogform som endnu er saa lidet oparbeidet.
 
Jeg kunde vistnok have meget mere at skrive om, men paa Grund af Frost og Forkjølelse falder det mig meget besværligt at skrive, og saaledes har det nu været i lang Tid. Denne Vinter er da ogsaa usædvanlig stræng; vi pleie dog i Løbet af Vinteren [at] have en og anden Tøveirsdag el lerLæveirsdag, men det have vi nu ikke vidst af siden i November M aaned. Forøvrigt har jeg siden i Høst været nogenlunde frisk, og ikke havt noget stort at klage [over] foruden det, at jeg har været saa lidet skikket til Arbeide. Min største Sorg er den, at jeg udretter saa lidet, medens der dog endnu er saa meget, som jeg havde tænkt at udrette. Rigtignok læser jeg altid noget og samler bestandig Kundskab, men dette kan jeg dog ikke kalde noget Arbeide.
 
Bare jeg nu har skrevet saa tydelig at De kunde læse det.
 
Chr. den 11 Marts 1881.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - /el Beskrivelser/ - /Betegnelse/ ~ Benævnelse - /som .... efter/ ~ [hkl ÷] - /saa kan .... deraf;/ ~ [hkl ÷] - /eller lære; .... Tydsk Länderk/ ~ [hkl ÷ etter det utstrokne tek teksta til att: T. Länderkunde og Holl ....] - Geologie. ~ [i. m.:] /Jordkunna/ - /har man .... en B./ ~ driver man ogsaa paa med at opmuntre til en Bibeloversættelse. - /i en.... oparbeidet./ - /ikke vidst.... November M./ ~ [hkl ÷] - /og ikke.... største Sorg/ ~ og min største Sorg - /at De....det/ ~ &c -
 
- Den 25. febr. 1881 skreiv G. G.: «I Bestyrermøde i Vestmannlaget [!] blev det mig paalagt at bede Dem hjælpe os med et norsk Ord for «Geografi». Vestmannlaget har nemlig besluttet, at der skal udloves 200 Kr. for en Geografi paa Landsmaal, og nu har vi udsat med Lysingen i det Haab at De vil være saa venlig og opgive os, hvilket Ord vi helst skulde bruge. 
   Jeg for min Part er ræd for at det vil gaa galt med dette Geografi-Projektet, for om vi end fik et antagelig Værk, vil Navnene paa Grund af vor Ukyndighed bare blive forkvaklede. - Vi faar nu se.
   No munar det jamt. Eg hugsar so vel, daa eg i 1841 som Skrivarkar løynde Rask under Hovedbogen, og eg so høyrde Hordarne tala «oldnordisk», kor Maaltanken kom upp hjaa meg; men inkje vonade eg at faa sjaa den Dagen, daa me skulde vera so langt framskridne som no. Men so visste eg no helder ikke den Gongen, at De var i Vegen. No kunna me vel vera trygge fyre, at Landsfolket snart verd med fyre Aalvora. Kunde me likso snart faa Innflutningsfolket med! Til denne Bolken av Landslyden høyrer no eg, og difyre vilde eg so gjerna sjaa deim alle som gode Fødelandsviner. Paa ymse Stader er daa Viljen god til at læra seg Landsmaalet; eg trur, at Heimsyn heve gjort store Ting i den Vegen. Ei slik Mynsterbok til, med eit lettare Emne, høvelegt til Lesnad fyre dei Conditionerte, vilde vist hjelpa os langt aa Veg. Det var dette Emnet, som eg fann mangt av i Auerbachs Ivo Prestemne, som eg vende [dvs. sette om, kom anonymt ut i Bergen 1876], men det vardt no berre eit Fille-verk.
   Eg vonar De er med Helsa; i Haust, daa eg var inne var De nokot klen.»
 
- I nytt brev frå G. G. 15. mars s. å. heiter det: «Takk maa [De] hava fyre Svaret Sant aa segja, so kann eg rosa meg av, at eg hadde funnet ut, at «Landkunna» skulde vera greidaste, og «Jordkunna» høva best fyre Geologi; men alt slikt heve eg meir som ei Kjensla, og daa er det so forvitnelegt at faa det framsett so greidt og fint som De gjerer. Og so fær De hava mange Takk fyre Umaken baade fraa meg og fraa hine Kararne, som sitja i Stjorni fyre Vestmannlaget.
   Det er lett at skyna, at De heve mangt, som De ynskte at fullføra; men so kann daa ikkje all­ting gjerast i Rappet, og so maa det vera Dykker ein Hugnad at vita, at De paa tie Aar heve gjort meir til Gagns en andre tie Mann var god til at gjera paa Hundrad. Elles heve eg undrast paa, um De ikkje til mangt eit Arbeid tek andre med som Skrivarkarar. Daa eg lyddest hjaa Dykker i Haust, kom det paa Tal ei Ordlista til Norsk Maalbunad, og sidan rann det meg i Hug, at De kann henda turfte hava ein Hjelpesvein til slikt Arbeid og at eg so kunde faa Tilføre til at bjoda Dykker mi Tenesta atter fyre all den Tid og det Tolmøde, som De heve låtet til paa mitt Puslearbeid. Um so skulde henda, at De vilde lata nokon skriva ut den nemnde Ordlista, so var eg just rette Karen (sic?), baade fyre di at eg veit, at allting skal gjerast grannvarlege, og fyre di eg heve ovlege goda Tider til at fullføra Verket utan Hast. Elder um det var eitkvart annat, som De vilde hava gjort, - soframt berre Dugen er som Hugen, so skulde eg fegnast, um De Vilde leggja det fyre meg. - De tarv ikkje ottast, at eg skal koma med Manuskripter oftare og tigga um Stilretting; eg er longo vorden leid av slikt Arbeid, som eg ikkje er fulldugleg til.»
 
- På dette brevet svara ikkje I. Aa. og han tok ikkje mot G. G.s tilbod om hjelp.
 
- Sjå vidare brev til Julius Gude, Br. nr. 400, Br. nr. 408, Br. nr. 415, Br. nr. 416 og Br. nr. 417.
 
- Om G. G. sjå merknad til Br. nr. 282.
 
- G. G. og M. Nygaard vitja I. Aa. 27. aug. 1880.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009